The Cancer Trip

Mange har rykket i mig med hensyn til betaling, men jeg ville lige ha alt gjort klart, før jeg startede.

Pengene skal overføreres til en bankkonto jeg har fået oprettet til formålet

Reg: 5073 Konto:1912338

VIGTIGT!!!

Du skal tjekke sponsorlisten http://thecancertrip.com/sponsorer/ der har du fået et nummer. Skriv dette nummer i besked feltet i overførelsen (og det af dit navn der kan være der) så jeg dermed kan holde styr på hvem der har betalt.

En lille hurtig regner
10 øre = 255,90 kr
15 øre = 383,85 kr
25 øre = 639,75 kr
50 øre = 1279,50 kr

Med Venlig Hilsen
Kalle R. Møller

Jeg blev interviewet idag af TV2 øst, det skal sendes i aften. Til dem der ikke når / ikke kan se det, kan se udsendelsen ved at føkge linket.

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=435483&r=7

Det er som Allan siger aller sidst i indslaget.

Mc her,Vil lige give tippet om kalles hjemkomst i aften kl 22:00 i århus lufthavn.

Cykelhelten vil blive modtaget af venner og kørt til århus i en vip taxi, jeg opfordrer folk til at dukke op for at ønske Kalle velkommen hjem.

Well en af grundene

Der kommer til at gå lidt tid inden mail med info og så videre kommer rundt. Jeg har pt 173 ulæste mails i min postkasse jeg skal igennem og ha kontaktet sygehusvæsnet mm. Og for at være ærlig har jeg mindst af alt lyst til at tjekke mails hernede (faktisk mest af alt fordi det er en bærbar uden ordentlig mus og tastatur)

Yes Sir… Og det blev ikke på den lette måde som forventet.

Dagen startede ud med at mit vækkeur (se: mobil) ikke ringede og jeg kom derfor sent afsted.. omkring klokken 8. Batteriet var desuden ved at være lidt fladt og det samme med gps’en, da jeg ikke har kunnet lade strøm på campingpladsen. Nå men afsted med mig, der var jo kun 40 km. De første 20 går glat, der er dejligt fladt landskab og ingen vind.
De næste 10 var lidt værre, da der pludselig kom en motortrafikvej.. Noget der ikke står i GPS’en og ej heller på mit kort. Jeg blev derfor nødt til at forsøge at følge den via småveje, og de gik relativt godt. 3 km fra den by, hvor jeg skulle dreje ind i bjergene stoppede mine små veje, jeg tjekkede mit kort, og der var heller ikke mere herpå. Det eneste jeg kunne, hvis jeg ville til byen, var at cykle tilbage til havet, lidt nord, og så ind igen. Noget jeg ikke lige havde lyst til. Jeg sagde til GPS’en, find anden vej… Og det gjorde den. Jeg skulle bare begynde at køre ind i bjergene.
Her begyndte min tur over pyrenæerne. Jeg kunne se at turen var 14 km, så jeg kontaktede mine forældre (der ventede ved grænsen) og sagde at jeg var på vej. Den vej jeg fulgte gik fra asfalt til grus til skovsti. Efter relativt kort tid, måtte jeg skifte mine sko ud med sandaler, da det blev for farligt at cykle, da vejen var så ujævn.
Efter at have trukket et par kilometer opad var der kun 8 km tilbage, så jeg ringede igen og sagde at der kun var 8 km tilbage, men da gik min telefon så også død. Nå men jeg måtte jo trække videre opad opad opad. Jeg målte på et tidspunkt at jeg var kommet op i 569 m højde (og jeg startede ved vandet). Da der burde være 5 km tilbage, tjekkede jeg GPS’en for at bekræfte det, viste det sig at jeg var drejet forkert et sted, og var nu på vej den anden vej omkring bjerget. 2-3 km backtracking - og nej det er ikke lettere nedad, når man har en anhænger på sin cykel. Det skal jo så også lige nævnes at det her sker i middagsheden, så sveden dryppede fra arme og hagen.
Efter endnu et par timer, så jeg en nyslået græsplæne. Aldrig har jeg været så glad for at se en græsplæne… Her boede folk - og ja så kom der asfaltvej - og ja så kunne jeg cykle den sidste kilometer til målet.
Da jeg ankom til byen skulle jeg lige ha strøm på mobilen, så jeg kunne finde de gamle. Og er du gal det væltede ind med beskeder.. Hvor er du? Vi prøver at ringe? Der er lige kørt en ambulance! Vi prøver at finde dig.. osv osv.. De havde på det tidspunkt kørt over 70 km rundt i bjergene for at finde mig. Well de hedder vel ikke mor for ingenting.
Nå men jeg kørte over grænsen og der blev taget billeder, vi fik champagne og jeg fik vand ud over mig. Desuden havde de lavet en trøje til mig med I Did It! Da vi havde fejret det lidt kørte vi til deres campingplads, hvor jeg fik badet i havet.

Så til alle dem der troede jeg ville kryde pyrenæerne den lette ved (inkl mig selv) fik ikke ret - de blev taget på den gammeldags facon op over via bjergstier. Og jeg gør det ikke igen.

Der er kommet en del nye billeder tjek den her

Ja så nåede jeg Spanien. Dette bliver lidt kort, da jeg vil ud og bade og spise mm. Senere i aften (måske morgen) kommer der en længere post om turen (glæd jer).

2559 km blev turen - tillykke med vinen Nicolaj. Han var 8 km fra.
Jeg fik vand ud over mig og champagne at drikke.

Nu håber jeg at kan aflevere de over 70.000 kr fra sponsorne.

(Der kommer en mail med betalingsoplysninger til hver af jer - det kommer også til at stå på siden, hvordan og hvorledes.)

Da jeg kører over Drôme floden i Frankrig.

Jeg havde en telefonsamtale med kalle igår, han ringede let irriteret.

Kalle bad mig tjekke tour de france etapeturen for dagen, jeg kunne kontatere at de rigtigt nok havde lagt halvdelen af etapen oveni kalles, kalles svar var “for helvedet, de har stjålet min vej!”

Efter kalle fik råbt og skreget lidt blev hjemturen aftalt, flybilletterne bestilt, og kalle cyklede videre.

Kalle skulle nu være nået i mål i perpignan, og sponsorkonkurencen er derfor slut.

Så nåede jeg middelhavet - jeg skulle godt nok lige igennem montpellier ( en by man burde tage en stor bulldozer og fræse midtover og derefter lægge en vej der) som var mere eller mindre umulig at finde rundt i.

Men jeg kom igennem og pludselig til venstre for mig kom der vand. Ja okay det er ikke middelhavet, mere en indsø eller hvad det hedder, men kiggede jeg i horisonten kunne jeg se middelhavet

Da klokken var ved at være 2 fandt jeg en rasteplads med udsigt over havet, og lagde mig til at sove i skyggen af et træ.

Jeg er nu tilbage til turistområderne, da det vælter med campingpladser, men jeg skulle bare vælge den med karaokebar. I et forsøg på at sove kunne jeg høre grease, abba og barry white - alt tekst dog ændret til fransk og sunget af halvstive folk.

Jeg kan ikke rigtig bedømme om jeg var heldig eller uheldig i tirsdags. Mine forældre havde hentet (så jeg ku sove i campvogn) og nu bragt mig til Orange. Da de så kører opdager jeg at min mobil mangler. Der er kun en ting at gøre - cykle efter og overhale dem. Jeg jorder et par fortove og kommer op foran dem, og får dem vinket ind. Med telefonen i hånden kunne jeg nu køre videre. Vurder selv om det var heldigt at der var trafikprop i byen

Nå men afsted med mig. Jeg er nu nået til det punkt at jeg skal forlade rhone og begynde at køre vest. Som før cyklede jeg til sent (20) og begyndte så at lede efter sovested - og der var ingen. Jeg fandt en vingård med den fine pris af 120 euro per nat (morgenmad inkl) - så hellere i vejkantet. Nå men der var kun en måde at finde noget på. Op på cyklen. Klokken 2230 trillede jeg ind i St Gilles - Jeg havde fået at vide at der var hotel. Et lækkert hotel - der var fuldt booket. arg! Jeg trilllede træt (se udmattet) rundt om hjørnet og tro det eller ej, der lå sku i campingplads midt i byen. Den første plads de sidste 50 km.