The Cancer Trip

Jeg kan ikke forstå det franske folk, men sandwich - det kan de lave. Der er ikke noget bedre end efter dagens første 20 km gå ind til en bager og be om en sandwich, og 3 euro fattigere går man ud med 1/2 m sandwich med rigeligt kød og salat. Der er Danmark bagefter.

Yes for første gang i rigtig lang tid skulle jeg pisse til venstre i vejkanten. Hvorfor det er godt? Jo det betyder nemlig at jeg har medvind Og jeg kunne se hvordan mit gennemsnit for turen ændrede sig - og er nu over 16 km/t. Jeg har desuden sat ny længderekord da jeg rundede 165 km denne dag.

Ja så kom dagen hvor jeg skulle krydse den anden største franske by - Lyon. Her er en liste af de råd jeg fik.

3 sagde - Lad vær, kør udenom
1 sagde - Kør ikke i primetime (8 om morgenen og 16 om eftermiddagen)
1 sagde - Tag ind på en turistinformation lige inden byen
1 gav mig en guide

Hvad gjorde Kalle? Smed guiden om i tasken og jordede direkte ind i byen klokken 16:21 (uden at have besøgt turistinformationen)

Hvor svært kan det være at følge en flod gennem en by, og det er jo ikke Frankrings største by.

Lyons 12 km tog mig en time at køre uden at spørge om vej eller kigge på kort.

Skal vi ikke bare sige at jeg var glad for at det var søndag - Sometimes i feel like i was born lucky

Nå men det viste sig at det sværeste ikke var Lyon, men at slippe gennem de næste byer - et helvede af forstæder og veje.

Senere på aftenen kunne jeg se at jeg nærmede mig de 2000 km - så dem måtte jeg jo lige tage. De blev fejret med en god middag, hvorefter jeg skulle sætte telt op i mørke og mudder. Meget klam og smadret gik jeg i seng.

Hvor utroligt det end lyder så ramte jeg ind i det 3. bryllup på turen (2 i tyskland) og ja det var det mest spændende den lørdag. En lige vej, intet mobil signal men masser af regn.

Da der er kommet en del flere sponsorer end forventet. Vil jeg holde en lille konkurrence. Simple regler - Gæt hvad min kilometertæller står på når jeg krydser den spanske grænse. (Det bliver afgjort ned til tiende meter)

1. Du skal være på sponsorlisten
2. Kun et gæt per sponsering
3. Gættet kan ikke ændres (Jeg får automatisk en mail), så tænk dig om.
4. Er der flere vindende gæt, vinder den der kom først.
5. Jeg kan af gode grunde ikke selv deltage

Du er med ved at skrive en kommentar herunder med det du/i hedder på sponsor listen samt dit/jeres gæt.
Konkurrencen slutter for gæt torsdag (17/7) i denne uge.
Alle hjælpemidler er tilladt. Jeg kan hjælpe med at jeg følger Saone til middelhavet og derefter kører vest til grænsen.
Jeg har pt kørt 1814 km og er på camping i gigny sur Saone.

Nåja og præmien er en vin jeg tager med hernede fra.

Sletter lige de to gæt der kom før jeg fik skrevet stedet jeg var.

Ja og igen klokken 10:31. Jeg har for første gang på turen været oppe klokken 4 og afsted klokken 6. Det er pga af varmen at jeg bliver nødt til at komme afsted så tidligt om morgenen.

Nå men afsted kom jeg og jeg må indrømme at det var lækkert at have nået 80 km inden middagssolen. Undervejs ringede Stiftidende der vil lave endnu et indslag om mig - hvis i vil vide hvad vi snakkede om, må i købe avisen på lørdag. (afaik)

Men det bedste ved dagen viste sig efter 20 km. Jeg havde nemlig kørt de 20 km uden en eneste bakke. Det betyder så at de næste mange dage er fladt terræn langs Saone (som jeg følger til middelhavet).
Det var også sidste dag med ‘følgevogn’ da de nu vil stikke mere sydpå og nyde deres ferie. De har dog lovet at der står en liggestol klar lige på den anden side af grænsen.
Jeg vil desuden - så der ikke er tvivl - pointere at jeg selv har slæbt mit grej i BOB og det eneste luksus de har stået for, har at være mad, strøm og sove vogn. Så selve cykle delen var ikke lettere…Men jeg fik vasket tøj
Nå vil lige løse en opgave mere inden jeg triller i seng. Skal jo tidligt op.

Kalle har valgt at hans far skal prøve at beskrive en dag fra følgebilen.
Kalle kan godt se det smarte i at komme tideligt afsted om morgen, så han udnytter de ‘kølige’ timer inden middagsheden sætter ind. Men det var utroligt rart at ligge under dynen i den gamle campingvogn, klokken var hen 8:15 før han fik øjne denne morgen på camping Bayon.
Afregning for natten skulle ske i mellem 8:30 og 9:30 i følge et opslag på receptionens dør, men denne morgen var der ikke flere kunder i køen kl. 9, så da Jeg kom for at afregne 9:15 var kontoret lukket igen. Det lykkedes med besvær at afregne med rengørings konen, med hjælp fra en tysk cykel turist, Wolfgang Nitschke, som ud over tysk kunne engelsk, fransk og lidt dansk.
Wolfgang havde flere talenter, han hjalp os med at justere Kalles gearskifter ind, heldigt, da det ikke var lykkedes for mig trods mange forsøg.
Klokken var 11 da Kalle kom ud på ruten.

Vi havde aftalt næste møde sted, Thaon-les-Vosges kl.15. Kl. 13 ringer Kalle og spø’r hvad bli’r I af? I hast kørte vi ned til ham og holdt pause med frokost ved Mossels bred.
Corre var dagens mål, men mens vi kørte ned mod syd, måtte vi konkludere at med de ‘bakker’ vi kørte i var målet ikke muligt at nå. Der er ufattelig få campingpladser i området, men til sidst fandt vi en p-plads i Monthureux-sur-Saone, hvor der holdt nogle autoampere. Her slog vi os ned og sendte Kalle en sms med adressen.
Sent på aftenen fik et opkald at han var på vej mod os fra en by 17 km stik syd for os! Han var kørt meget længere end vi kunne forestille os. Da vi ikke syntes at det ville være helt fair at han nu skulle 17 km retur mod nord i bjerge, valgte jeg at hente ham med bilen.
Klokken var blevet 22, da vi sad samlet om aftensmaden og hørte Kalle berette om at han tilfældigt havde fundet en cykelsti, der løb langs kanaler - han havde undgået en masse ‘bakker’, derfor var det lykkedes at cykle så langt - heldig igen.
Kan man sige heldet følger en hvis slags personer !!

Ps. Vi vil gerne sige tak for den store opbakning I giver Kalle.
Ps. Ps. gys hvor ta’r det lang tid at skrive indlæg på en mobiltelefon

Det er ved at være nogle dage siden at jeg har skrevet. Efter at være vågnet i Trier, blev jeg “overrasket” af mine forældre, der lige kom forbi. De medbragte forskellige ting jeg har manglet. Oplader, kort, klistermærker til BOB og GPS - yes nu kan jeg også se live på et kort at der er langt og at jeg er et helt forkert sted (Den har dog samme ulempe som mobilen - den skal lades op tit)
Nå men afsted fra Trier videre langs Mossel. Der skulle ikke mere end 8 km før jeg befandt mig i Luxembourg og endnu 50 km i Frankrig. Så ja, jeg har krydset et land på under en dag. Lidt inde i Frankrig (Thionville) fandt jeg en lækker campingplads hvor jeg ku sove. (Jeg sku dog lige høre campingpladsens historie - på fransk)

Jeg vil lige pointere at det nu efterhånden er en kamp om morgenen at komme op, da jeg både er i søvnunderskud og jeg mangler mere og mere den hviledag hvor jeg ikke skal cykle - den som jeg ikke har tid til.
Men jo jeg kom da op, fik pakket mit telt og gæt engang fortsatte op langs Mossel. Efter at være faret lidt vild i Metz - GPS klarede den :). - røg jeg ind i større problemer. Jeg prøvede at følge den korte vej frem til Nancy - stor fejl, rettere høj fejl - og for at det ikke sku være nok begyndte det desuden at blæse op til storn. Så med et gennemsnit på 5 til 10 km i timen trillede jeg afsted. Vinden “narrede” mig også, så jeg opdagede ikke det direkte sol før det var for sent. Kold, våd, forbrændt og træt ankom jeg til en lille by med en tank, der som det første sted de sidste 40 km havde mad - aldrig har jeg været så glad for en tanksandwich. Jeg kunne godt se at jeg ikke ville nå Nancy , så jeg fandt et lille hotel - som jeg i den tilstand jeg var - var ligeglad med at det kostede mig 50 euro - Jeg sku hvile. Senere på aftenen begyndt der at komme smser ind, da mine forældre havde forsøgt at opspore mig om dagen, men det franske net har åbenbart en del problemer. Vi fik besværligt aftalt et mødepunkt dagen efter (i dag)

Efter at have sovet i en rigtig seng og fået en ringe - til prisen - morgenmad trillede jeg afsted mod Gondreville hvor mine forældre ventede (de vil følge mig et par dage, men BOB og mit udstyr slæber jeg selv). Min venstre sko har drillet og der var røget en skrue ud af den, så det var blevet halvfarligt at cykle, da hvis jeg væltede ikke ville kunne vrikke mine sko af. Svært at beskrive men absolut noget man skal tage seriøst. Vi prøvede at skifte skruer, fik lidt mad og planlagde resten af dagsturen. De ville tage i forvejen og finde en campingplads, og ja jeg ville så cykle langs Mossel. (Damn den er lang). Jeg har været nødt til at cykle med jakke for at beskytte mine forbrændte arme, dog har det været overskyet ergo til at leve med. Vi har prøvet at pille lidt mere med skoen, da jeg stadig sled den løs og desuden har vi også forsøgt at reparere mine gear der har drillet siden starten. Så i morgen bliver spændende, da både gear og sko skal testes.

Kalles søster har været så venlig at sende en masse billeder fra turen indtil nu.

Du finder linket i menuen til venstre, men får en smagsprøve her:

Ny record i besøgende på siden: 869 besøgende per dag.

Idag har været ret simpel - fortsæt langs Mossel til Trier. Jeg fik idag desuden besøg fra Luxembourg. Min Sofie, min søster Stine og min mors kusine Joan var kørt den anden vej langs Mossel for at møde mig. Dejligt at kunne snakke lidt dansk igen. Jeg fik desuden læsset en del grej af jeg ikke har brugt, så nu kan BOB lukkes ordentlig. Vi fik en dejlig middag, men jeg Kommer ikke til Spanien ved at sidde stille, så jeg måtte op på cyklen igen. De fik desuden mit kamera med , så der burde komme nogle billeder i løbet af kort tid. Jeg er nu 112 km senere i Trier på et toilet for at lade mobil op - og gæt hvad AlphaBeat er i radioen.