Steder jeg ikke vidste jeg ku få ondt

Ej dette er ikke en whine post.. Ville bare sige at det er mærkeligt som dagen skred frem at det skiftede om man havde ondt bagi eller ej… Det eneste sted der gør ondt konstant er midt på håndfladen.. lige får håndledet… Har en ide om at jeg udvikler en vabel snart.

Det var så det whinen.. Eller.. En ting jeg har tænkt hele dagen og det er - Vejle er et hul.. Et hul i jorden man burde fylde op så man ikke skal lide op ad de bakker. Det samme gælde for Kolding - Der dog ikke er sådan et stort hul.

Jeg er så nået til Åbenrå, hvor jeg er indlogeret på Fjordlyst vandre.. noget.. Kan fint anbefales indtil videre. Venlige folk - og så har de en læderstol i receptionen. Aldrig har jeg været så glad for en læder stol. Overvejede bare at tage min sovepose og sove der.

Hmm Vejle springer i hovedet igen.. Jeg måtte sku ta en pause bagefter… Lå i skyggen og tog en times morfar.. Alt for lækkert..

Pt ser statestikken ud som følger
175 km
16,4 km/t (gennemsnit)
48,5 km/t (max - hvis nogen sku komme til at bytte dem om :D)
8 roadkill på brillerne og 4 på handskerne - godt køb.

Inden jeg tog afsted valgte jeg at købe et par nye cykelsko - selvom jeg fik lov til at låne nogle af Jens… Og det må siges at være et godt køb. Har på ingen måde ondt i fødderne - virkelig behagelige at ha på.

Dejligt at se at det “vælter” ind med sponsorer… Men spred ordet.. Der er altid plads til en mere.. Og selvom du ikke selv er sponsor… Ku det jo være at en du kendte gerne ville.

Første overnatning

Efter at have glemt briller i Århus og lidt køren frem og tilbage, vælger jeg at slå telt op i mine kusiners have (Linn og Lærke)… Det skal lige siges at de ikke var hjemme. Og jeg kunne ikke få fat i dem på mobilen… Det tog jeg derfor som stille accept. Så jeg satte mit telt op og gik i seng. Senere ku jeg så høre at der kom en bil ind i garagen… Så jeg stak hovedet ud… Og der var de.. Der var så i hektisk diskution om hvem der ku finde på at sætte et telt op i deres have… Well - som mange andre vil sige - det skulle ikke undre dem at det var mig.