The Cancer Trip

Ja så nåede jeg Spanien. Dette bliver lidt kort, da jeg vil ud og bade og spise mm. Senere i aften (måske morgen) kommer der en længere post om turen (glæd jer).

2559 km blev turen - tillykke med vinen Nicolaj. Han var 8 km fra.
Jeg fik vand ud over mig og champagne at drikke.

Nu håber jeg at kan aflevere de over 70.000 kr fra sponsorne.

(Der kommer en mail med betalingsoplysninger til hver af jer - det kommer også til at stå på siden, hvordan og hvorledes.)

Da jeg kører over Drôme floden i Frankrig.

Jeg havde en telefonsamtale med kalle igår, han ringede let irriteret.

Kalle bad mig tjekke tour de france etapeturen for dagen, jeg kunne kontatere at de rigtigt nok havde lagt halvdelen af etapen oveni kalles, kalles svar var “for helvedet, de har stjålet min vej!”

Efter kalle fik råbt og skreget lidt blev hjemturen aftalt, flybilletterne bestilt, og kalle cyklede videre.

Kalle skulle nu være nået i mål i perpignan, og sponsorkonkurencen er derfor slut.

Så nåede jeg middelhavet - jeg skulle godt nok lige igennem montpellier ( en by man burde tage en stor bulldozer og fræse midtover og derefter lægge en vej der) som var mere eller mindre umulig at finde rundt i.

Men jeg kom igennem og pludselig til venstre for mig kom der vand. Ja okay det er ikke middelhavet, mere en indsø eller hvad det hedder, men kiggede jeg i horisonten kunne jeg se middelhavet

Da klokken var ved at være 2 fandt jeg en rasteplads med udsigt over havet, og lagde mig til at sove i skyggen af et træ.

Jeg er nu tilbage til turistområderne, da det vælter med campingpladser, men jeg skulle bare vælge den med karaokebar. I et forsøg på at sove kunne jeg høre grease, abba og barry white - alt tekst dog ændret til fransk og sunget af halvstive folk.

Jeg kan ikke rigtig bedømme om jeg var heldig eller uheldig i tirsdags. Mine forældre havde hentet (så jeg ku sove i campvogn) og nu bragt mig til Orange. Da de så kører opdager jeg at min mobil mangler. Der er kun en ting at gøre - cykle efter og overhale dem. Jeg jorder et par fortove og kommer op foran dem, og får dem vinket ind. Med telefonen i hånden kunne jeg nu køre videre. Vurder selv om det var heldigt at der var trafikprop i byen

Nå men afsted med mig. Jeg er nu nået til det punkt at jeg skal forlade rhone og begynde at køre vest. Som før cyklede jeg til sent (20) og begyndte så at lede efter sovested - og der var ingen. Jeg fandt en vingård med den fine pris af 120 euro per nat (morgenmad inkl) - så hellere i vejkantet. Nå men der var kun en måde at finde noget på. Op på cyklen. Klokken 2230 trillede jeg ind i St Gilles - Jeg havde fået at vide at der var hotel. Et lækkert hotel - der var fuldt booket. arg! Jeg trilllede træt (se udmattet) rundt om hjørnet og tro det eller ej, der lå sku i campingplads midt i byen. Den første plads de sidste 50 km.

Jeg kan ikke forstå det franske folk, men sandwich - det kan de lave. Der er ikke noget bedre end efter dagens første 20 km gå ind til en bager og be om en sandwich, og 3 euro fattigere går man ud med 1/2 m sandwich med rigeligt kød og salat. Der er Danmark bagefter.

Yes for første gang i rigtig lang tid skulle jeg pisse til venstre i vejkanten. Hvorfor det er godt? Jo det betyder nemlig at jeg har medvind Og jeg kunne se hvordan mit gennemsnit for turen ændrede sig - og er nu over 16 km/t. Jeg har desuden sat ny længderekord da jeg rundede 165 km denne dag.

Ja så kom dagen hvor jeg skulle krydse den anden største franske by - Lyon. Her er en liste af de råd jeg fik.

3 sagde - Lad vær, kør udenom
1 sagde - Kør ikke i primetime (8 om morgenen og 16 om eftermiddagen)
1 sagde - Tag ind på en turistinformation lige inden byen
1 gav mig en guide

Hvad gjorde Kalle? Smed guiden om i tasken og jordede direkte ind i byen klokken 16:21 (uden at have besøgt turistinformationen)

Hvor svært kan det være at følge en flod gennem en by, og det er jo ikke Frankrings største by.

Lyons 12 km tog mig en time at køre uden at spørge om vej eller kigge på kort.

Skal vi ikke bare sige at jeg var glad for at det var søndag - Sometimes i feel like i was born lucky

Nå men det viste sig at det sværeste ikke var Lyon, men at slippe gennem de næste byer - et helvede af forstæder og veje.

Senere på aftenen kunne jeg se at jeg nærmede mig de 2000 km - så dem måtte jeg jo lige tage. De blev fejret med en god middag, hvorefter jeg skulle sætte telt op i mørke og mudder. Meget klam og smadret gik jeg i seng.

Hvor utroligt det end lyder så ramte jeg ind i det 3. bryllup på turen (2 i tyskland) og ja det var det mest spændende den lørdag. En lige vej, intet mobil signal men masser af regn.

Da der er kommet en del flere sponsorer end forventet. Vil jeg holde en lille konkurrence. Simple regler - Gæt hvad min kilometertæller står på når jeg krydser den spanske grænse. (Det bliver afgjort ned til tiende meter)

1. Du skal være på sponsorlisten
2. Kun et gæt per sponsering
3. Gættet kan ikke ændres (Jeg får automatisk en mail), så tænk dig om.
4. Er der flere vindende gæt, vinder den der kom først.
5. Jeg kan af gode grunde ikke selv deltage

Du er med ved at skrive en kommentar herunder med det du/i hedder på sponsor listen samt dit/jeres gæt.
Konkurrencen slutter for gæt torsdag (17/7) i denne uge.
Alle hjælpemidler er tilladt. Jeg kan hjælpe med at jeg følger Saone til middelhavet og derefter kører vest til grænsen.
Jeg har pt kørt 1814 km og er på camping i gigny sur Saone.

Nåja og præmien er en vin jeg tager med hernede fra.

Sletter lige de to gæt der kom før jeg fik skrevet stedet jeg var.