July 11th, 2008 at 1:52 pm (Uncategorized)
Da der er kommet en del flere sponsorer end forventet. Vil jeg holde en lille konkurrence. Simple regler - Gæt hvad min kilometertæller står på når jeg krydser den spanske grænse. (Det bliver afgjort ned til tiende meter)
1. Du skal være på sponsorlisten
2. Kun et gæt per sponsering
3. Gættet kan ikke ændres (Jeg får automatisk en mail), så tænk dig om.
4. Er der flere vindende gæt, vinder den der kom først.
5. Jeg kan af gode grunde ikke selv deltage
Du er med ved at skrive en kommentar herunder med det du/i hedder på sponsor listen samt dit/jeres gæt.
Konkurrencen slutter for gæt torsdag (17/7) i denne uge.
Alle hjælpemidler er tilladt. Jeg kan hjælpe med at jeg følger Saone til middelhavet og derefter kører vest til grænsen.
Jeg har pt kørt 1814 km og er på camping i gigny sur Saone.
Nåja og præmien er en vin jeg tager med hernede fra.
Sletter lige de to gæt der kom før jeg fik skrevet stedet jeg var.
21 Comments
July 11th, 2008 at 1:11 pm (Uncategorized)
Ja og igen klokken 10:31. Jeg har for første gang på turen været oppe klokken 4 og afsted klokken 6. Det er pga af varmen at jeg bliver nødt til at komme afsted så tidligt om morgenen.
Nå men afsted kom jeg og jeg må indrømme at det var lækkert at have nået 80 km inden middagssolen. Undervejs ringede Stiftidende der vil lave endnu et indslag om mig - hvis i vil vide hvad vi snakkede om, må i købe avisen på lørdag. (afaik)
Men det bedste ved dagen viste sig efter 20 km. Jeg havde nemlig kørt de 20 km uden en eneste bakke. Det betyder så at de næste mange dage er fladt terræn langs Saone (som jeg følger til middelhavet).
Det var også sidste dag med ‘følgevogn’ da de nu vil stikke mere sydpå og nyde deres ferie. De har dog lovet at der står en liggestol klar lige på den anden side af grænsen.
Jeg vil desuden - så der ikke er tvivl - pointere at jeg selv har slæbt mit grej i BOB og det eneste luksus de har stået for, har at være mad, strøm og sove vogn. Så selve cykle delen var ikke lettere…Men jeg fik vasket tøj
Nå vil lige løse en opgave mere inden jeg triller i seng. Skal jo tidligt op.
3 Comments
July 10th, 2008 at 3:16 pm (Uncategorized)
Kalle har valgt at hans far skal prøve at beskrive en dag fra følgebilen.
Kalle kan godt se det smarte i at komme tideligt afsted om morgen, så han udnytter de ‘kølige’ timer inden middagsheden sætter ind. Men det var utroligt rart at ligge under dynen i den gamle campingvogn, klokken var hen 8:15 før han fik øjne denne morgen på camping Bayon.
Afregning for natten skulle ske i mellem 8:30 og 9:30 i følge et opslag på receptionens dør, men denne morgen var der ikke flere kunder i køen kl. 9, så da Jeg kom for at afregne 9:15 var kontoret lukket igen. Det lykkedes med besvær at afregne med rengørings konen, med hjælp fra en tysk cykel turist, Wolfgang Nitschke, som ud over tysk kunne engelsk, fransk og lidt dansk.
Wolfgang havde flere talenter, han hjalp os med at justere Kalles gearskifter ind, heldigt, da det ikke var lykkedes for mig trods mange forsøg.
Klokken var 11 da Kalle kom ud på ruten.
Vi havde aftalt næste møde sted, Thaon-les-Vosges kl.15. Kl. 13 ringer Kalle og spø’r hvad bli’r I af? I hast kørte vi ned til ham og holdt pause med frokost ved Mossels bred.
Corre var dagens mål, men mens vi kørte ned mod syd, måtte vi konkludere at med de ‘bakker’ vi kørte i var målet ikke muligt at nå. Der er ufattelig få campingpladser i området, men til sidst fandt vi en p-plads i Monthureux-sur-Saone, hvor der holdt nogle autoampere. Her slog vi os ned og sendte Kalle en sms med adressen.
Sent på aftenen fik et opkald at han var på vej mod os fra en by 17 km stik syd for os! Han var kørt meget længere end vi kunne forestille os. Da vi ikke syntes at det ville være helt fair at han nu skulle 17 km retur mod nord i bjerge, valgte jeg at hente ham med bilen.
Klokken var blevet 22, da vi sad samlet om aftensmaden og hørte Kalle berette om at han tilfældigt havde fundet en cykelsti, der løb langs kanaler - han havde undgået en masse ‘bakker’, derfor var det lykkedes at cykle så langt - heldig igen.
Kan man sige heldet følger en hvis slags personer !!
Ps. Vi vil gerne sige tak for den store opbakning I giver Kalle.
Ps. Ps. gys hvor ta’r det lang tid at skrive indlæg på en mobiltelefon
2 Comments
July 8th, 2008 at 1:57 pm (Uncategorized)
Det er ved at være nogle dage siden at jeg har skrevet. Efter at være vågnet i Trier, blev jeg “overrasket” af mine forældre, der lige kom forbi. De medbragte forskellige ting jeg har manglet. Oplader, kort, klistermærker til BOB og GPS - yes nu kan jeg også se live på et kort at der er langt og at jeg er et helt forkert sted
(Den har dog samme ulempe som mobilen - den skal lades op tit)
Nå men afsted fra Trier videre langs Mossel. Der skulle ikke mere end 8 km før jeg befandt mig i Luxembourg og endnu 50 km i Frankrig. Så ja, jeg har krydset et land på under en dag. Lidt inde i Frankrig (Thionville) fandt jeg en lækker campingplads hvor jeg ku sove. (Jeg sku dog lige høre campingpladsens historie - på fransk)
Jeg vil lige pointere at det nu efterhånden er en kamp om morgenen at komme op, da jeg både er i søvnunderskud og jeg mangler mere og mere den hviledag hvor jeg ikke skal cykle - den som jeg ikke har tid til.
Men jo jeg kom da op, fik pakket mit telt og gæt engang fortsatte op langs Mossel. Efter at være faret lidt vild i Metz - GPS klarede den :). - røg jeg ind i større problemer. Jeg prøvede at følge den korte vej frem til Nancy - stor fejl, rettere høj fejl - og for at det ikke sku være nok begyndte det desuden at blæse op til storn. Så med et gennemsnit på 5 til 10 km i timen trillede jeg afsted. Vinden “narrede” mig også, så jeg opdagede ikke det direkte sol før det var for sent. Kold, våd, forbrændt og træt ankom jeg til en lille by med en tank, der som det første sted de sidste 40 km havde mad - aldrig har jeg været så glad for en tanksandwich. Jeg kunne godt se at jeg ikke ville nå Nancy , så jeg fandt et lille hotel - som jeg i den tilstand jeg var - var ligeglad med at det kostede mig 50 euro - Jeg sku hvile. Senere på aftenen begyndt der at komme smser ind, da mine forældre havde forsøgt at opspore mig om dagen, men det franske net har åbenbart en del problemer. Vi fik besværligt aftalt et mødepunkt dagen efter (i dag)
Efter at have sovet i en rigtig seng og fået en ringe - til prisen - morgenmad trillede jeg afsted mod Gondreville hvor mine forældre ventede (de vil følge mig et par dage, men BOB og mit udstyr slæber jeg selv). Min venstre sko har drillet og der var røget en skrue ud af den, så det var blevet halvfarligt at cykle, da hvis jeg væltede ikke ville kunne vrikke mine sko af. Svært at beskrive men absolut noget man skal tage seriøst. Vi prøvede at skifte skruer, fik lidt mad og planlagde resten af dagsturen. De ville tage i forvejen og finde en campingplads, og ja jeg ville så cykle langs Mossel. (Damn den er lang). Jeg har været nødt til at cykle med jakke for at beskytte mine forbrændte arme, dog har det været overskyet ergo til at leve med. Vi har prøvet at pille lidt mere med skoen, da jeg stadig sled den løs og desuden har vi også forsøgt at reparere mine gear der har drillet siden starten. Så i morgen bliver spændende, da både gear og sko skal testes.
3 Comments
July 8th, 2008 at 12:25 pm (Uncategorized)
Kalles søster har været så venlig at sende en masse billeder fra turen indtil nu.
Du finder linket i menuen til venstre, men får en smagsprøve her:

Ny record i besøgende på siden: 869 besøgende per dag.
1 Comments
July 5th, 2008 at 12:54 pm (Uncategorized)
Idag har været ret simpel - fortsæt langs Mossel til Trier. Jeg fik idag desuden besøg fra Luxembourg. Min Sofie, min søster Stine og min mors kusine Joan var kørt den anden vej langs Mossel for at møde mig. Dejligt at kunne snakke lidt dansk igen. Jeg fik desuden læsset en del grej af jeg ikke har brugt, så nu kan BOB lukkes ordentlig. Vi fik en dejlig middag, men jeg Kommer ikke til Spanien ved at sidde stille, så jeg måtte op på cyklen igen. De fik desuden mit kamera med , så der burde komme nogle billeder i løbet af kort tid. Jeg er nu 112 km senere i Trier på et toilet for at lade mobil op - og gæt hvad AlphaBeat er i radioen.
5 Comments
July 5th, 2008 at 12:35 pm (Uncategorized)
Igår tror jeg at jeg slog flest rekorder nu og på resten af turen. Jeg startede med at glide de 4,3 km ned ad Venusbjerget. Det længste jeg pt har kunnet glide uden at bruge pedaler. Kort efter (28 km) rundede jeg mine første 1000 km. Dagens tur har også været den letteste, både i retning og stigninger. Ha Rhinen på den venstre side og jord på den højre. Når man så ikke kan komme længere uden at krydse Mossel, så drejer man til højre og gør det samme igen. Vand til venstre og bjerge til højre. Da det var så fladt kunne jeg også holde en 20-25 km/t og nåede dermed en 3 rekord 160 km på en dag. Jeg kan fint anbefale den første del langs Rhinen da der er utrolig flot hele vejen.
1 Comments
July 4th, 2008 at 2:32 am (Uncategorized)
Kalle skriver “igår var så dagen hvor jeg var i P4, jeg er endeligt kommet ud af bakkerne og har nået 105 km til bonn. Min røv har siddet 67:37 timer i sadlen(plus den tid hvor jeg har holdt stille)
Dagens højdepunkter:
1. Jeg fandt et toilet i Kölm - det var så pressende at jeg 3 timer senere stadig var lettet
2.Jeg overnatter på venusbjerget.”
Af andre højdepunkter kan jeg fortælle at sponsorer nu er oppe over 17 kr, samt sponsorer til både hjemtur og middag.
2 Comments
July 3rd, 2008 at 3:50 am (Uncategorized)
Kalle har været live på P4 her til morgen, interviewet kan findes her
Det skal nævnes at sponsorer begynder at rulle ind, se venligst sponsorsiden for mere info.
Der er også uploadet nye billeder, disse kan ses ved at klikke på flickr i menuen
2 Comments
July 3rd, 2008 at 3:39 am (Uncategorized)
Idag har jeg måtte sige farvel til min følgesvend BOB. Han har pænt fulgt mig hele turen, men da han er skadet, har jeg set mig nødt til at ofre ham. Jeg fik byttet gamle BOB med nye BOB i Köln. Den nye BOB er selvfølgelig pænere, men har ikke gamle BOBs charme. Håber at gamle BOB kan tilgive mig en dag.
Jeg vil gerne takke ABC Kids for at have sørget for at der stod en ny BOB klar til mig i Köln. Det er service.
2 Comments